heart
Indsamlet til gode formål:
36.660.028 kr.
Sortér efter:

House Doctor

Her på siden finder du vores udvalg af produkter fra House Doctor. Oplev, hvordan brandet forener funktionalitet og æstetik, og bliv inspireret til, hvordan du kan tilføre dit hjem skandinavisk design med masser af personlighed.


Læs mere om House Doctor og find inspiration til din bolig længere nede på siden.

BEKLAGER!

Der er desværre ingen produkter i den ønskede kategori

rediger din søgning

eller

Skab atmosfære med House Doctor

House Doctor blev vakt til live med et klart formål: At inspirere mennesker til at skabe deres egne unikke rum gennem design, autenticitet og balance. Brandets æstetik har tydelige rødder i skandinavisk design, men kombinerer samtidig den simple, nordiske elegance med det rustikke, hyggelige udtryk fra bohemestilen.


Resultatet er et brand, der skaber atmosfære. Med House Doctor har du mulighed for at sætte et personligt præg på din indretning – uanset om du vælger produkter fra House Doctor som dit æstetiske fundament, eller du kombinerer brandet med din egen indretning. House Doctors flotte, moderne design og spændende, forskelligartede materialevalg gør brandet til det oplagte valg til dig, der vil give dit hjem et helt særligt, personligt udtryk.


Historien bag House Doctor

Det danske brand House Doctor blev til i 2001 og er siden blevet en voksende designsucces. Brandet har hovedsæde i Ikast, men er med tiden blevet populært på tværs af kloden med forhandlerede i Europe, Japan og New Zealand.


House Doctor er drevet af tre søskende: Gitte Juhl Capel, Klaus Juhl Pedersen og Rikke Juhl Jensen. De tre søskende deler en fælles legende og kreativ tilgang til både materialevalg og til formgivningen af produkter. Sammen har de skabt et brand kendt for sit kompromisløse øje for detaljen, sin høje kvalitet og sin evige stræben efter at skabe produkter, der tilfører hverdagen elegance og æstetisk design.


House Doctor: Funktionalitet og æstetik i ét

De tre søskende bag House Doctor tror på, at smukt boliginteriør fremmer livsglæden. Når du indretter dit hjem med House Doctor, er du derfor garanteret design, der kombinerer funktionalitet og æstetik.


Det giver dig mulighed for at sætte hverdagen i fokus: Du får altså et hjem, der ikke kun er æstetisk skønt at komme hjem til efter en lang dag. Din boligindretning er også skabt til at holde – og til at skabe stemning omkring hverdagens mange rutiner og gøremål.


I House Doctors sortiment finder du alt fra vaser og krukker til skåle, tæpper og lysestager. Fælles for alle House Doctors produkter er deres alsidighed, der giver dig mulighed for at nyde hvert produkt på flere måder. På den måde er du garanteret indretning til hjemmet, der passer til mange forskellige formål – og som altid imødekommer dine behov.


Bring hyggen til hele hjemmet med lysestager fra House Doctor

Der er få ting, der skaber hygge, som stearinlys. Og med lysestager fra House Doctor kan du bringe hyggen til hele hjemme både indendørs og udendørs – hele året rundt.


Er du til minimalistisk indretning, tilbyder House Doctor Cirque: En elegant og dekorativ lysestage i et design, der fanger øjet og samtidig bevarer et let, åbent udtryk. Lysestagen tager sig særdeles godt ud i vindueskarmen eller på spisebordet, og dens simple design giver dig mulighed for at have den fremme hele året.


Ud over lysestager tilbyder House Doctor også lanterner. Her vil vi fremhæve Adena: En smuk lanterne i klart glas med en simpel metalhank i messing. Lanternen har den fordel, at den kan bruges som både lysestage og vase – du får altså glæde af det flotte design i flere forskellige sammenhænge. Pynt med blomster indendørs ellers med lys på altanen og bring æstetik og atmosfære til alle kroge i hjemmet.


Sidst, men ikke mindst finder du også Layers. Denne flotte lysestage fra House Doctor er fremstillet i aluminium og giver dig mulighed for at tilføre indretningen et unikt udtryk, der forener smukt design med et industrielt præg. Layers tager sig godt ud hele året rundt – og fordi den har plads til fire lys, kan den endda bruges som alternativ adventskrans.


Giv indretningen karakter med vaser, krukker og skåle fra House Doctor

I House Doctors sortiment finder du ikke kun elegance og minimalisme – du finder også designs med mere antikke og rustikke bohemeudtryk, der giver indretningen karakter. Særligt House Doctors skåle, vaser og krukker er gode eksempler på dette.


For eksempel har skålen Topa en spændende overflade med en rustik tekstur, der passer til alle former for indretning. De tre skåle i én giver dig mulighed for at samle de småting, du ofte bruger sammen. Placer eksempelvis skålen på et møbel i entréen – på den måde har du altid et sted at gøre af dine nøgler, småpenge og høretelefoner, når du kommer hjem fra en lang arbejdsdag.


Leder du efter flot design og praktisk opbevaring til køkkenet, kan du med fordel vælge Sadei. Denne krukke fra House Doctor kommer med låg og kan derfor bruges til meget forskelligt. Opbevar dine krydderier på æstetisk vis, eller gem låget i skabet og brug krukken til bestik eller grydeskeer. Mulighederne er mange – og det flotte design passer til dem alle.


House Doctors vaser giver dig en oplagt mulighed for at sætte et personligt præg på alle rum i hjemmet. Vælg for eksempel den tidløse Bottle, der med sin malede grønne overflade og sine små fødder giver det traditionelle design et stilet, utraditionelt finish. Eller vælg den flotte Earth – en utrolig dekorativ vase fra House Doctor i unikke metalliske nuancer, der vil skabe en spændende kontrast til alt fra farverige blomster til grønne forårsgrene.


Lad dig inspirere af House Doctors æstetiske univers

Dekorativ brugskunst, møbler, tæpper – House Doctor har alt, du har brug for til at skabe et æstetisk, hyggeligt og, ikke mindst, personligt hjem. Lad dig inspirere og skab et helt unikt udtryk i dit hjem med House Doctors æstetiske univers.


Følg vores andre tilfredse kunders anbefaling og find dit nye boligtilbehør fra House Doctor hos Odendo. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne med at finde præcis det, du søger til dit unikke hjem.