Team Rynkeby Holbæk er et af de i alt 38 hold, som til sommer 2016 cykler til Paris. Vores vigtige mission er at indsamle penge til Børnecancerfonden. I 2016 består Team Rynkeby Holbæk af 50 ryttere og 11 servicefolk. Et meget velfungerende hold, som står sammen om dette ædle projekt. Vi rejser midler gennem vores sponsorer, forskellige arrangementer og raslebøsser. Hver en indsamlet krone går ubeskåret til Børnecancerfonden. Det er vi meget stolte af. Børnecancerfonden modtager ingen offentlig støtte og er afhængig af private donationer. Idet videnskaben ikke ved, hvorfor børn får kræft, er der brug for en målrettet forskningsindsats. Alene i Danmark får 200 børn om året konstateret kræft. Det tal vil vi gerne være med til at ændre. Team Rynkeby Holbæk cykler til fordel for børn med kræft, hjælp os med at gøre en forskel ! Ved yderligere spørgsmål omkring produkterne bedes henvendelse rettes mod Tine Bjerregaard på bjerregaardtine@gmail.com