Finn Juhls kærlighed til den frie og skulpturelle kunst afspejler sig tydeligt i Pelikanstolen, der kendes som
et af Finn Juhls mest ikoniske møbler. Da den blev præsenteret på Snedkerlaugets udstilling i 1940 var
stolen langt forud for sin tid og stak ud med sine aparte former og tykke ben. Finn Juhl navngav normalt
sine møbler med numre, der forholdt sig til året, hvori de var tegnet, men over tid kom kælenavnet
"Pelikanen" til at hænge fast. Pelikanen i lammeskind er den mest eksklusive udgave af stolen. Farven er
Skandilock Moonlight og benene kan vælges i enten valnød eller eg.
Pelikanen produceres af House of Finn Juhl, der har rettighederne til at relancere alle Finn Juhls møbler.
Kollektionen består i dag af over 40 relancerede møbler. Virksomheden ligger på den danske vestkyst i
Ringkøbing, hvor værkstedet også er placeret.