| Indsamlet til gode formål: 
44.274.049 kr.

Romantisk miniferie på Der Seehof ved Küchensee med candle light dinner, sauna og dampbad

Udløber om:
0dage17timer3min52sek
Bud: 3.700 kr.
 kr.
Der tillægges 2,95% til vinderprisen (minimum 10 kr.) Gebyret dækker håndteringsomkostninger ifm salget, samt giver ekstra dækning i tilfælde af leveringsproblemer fra eksterne samarbejdspartnere.
Udbyder: Hotel Der Seehof
Indløsning
  • Opholdet skal indløses senest 12 måneder fra købsdato
  • Opholdet skal indløses i perioden: 1. oktober - 30. april
  • Du booker dit ophold på mail: info@der-seehof.de (angiv ønsket ankomstdato og afvent bekræftelse)
  • Husk at oplyse den 4-cifret bookingkode fra Odendo-certifikatet, som du modtager pr. mail

Ved bredden af Küchensee i den lille domby Ratzeburg ligger Der Seehof, der kaldes "Perlen ved Küchensee" - og med den direkte søudsigt fra værelserne er det ikke svært at forstå hvorfor.

Her venter en miniferie med to overnatninger i et rummeligt Superior-værelse, en aften med velkomstaperitif og 4-retters candle light dinner inklusive en flaske vin, samt fri adgang til sauna og dampbad, når I skal koble helt af sammen.

Opholdet kan indløses fra oktober til udgangen af april og er skabt til jer, der drømmer om en hyggelig og romantisk pause i det tyske søland, når efteråret og vinteren sænker sig over Schleswig-Holstein.

En maritim perle ved bredden af Küchensee - 2 timers kørsel fra grænsen
Der Seehof er et 4-stjernet hotel, der ligger på Lüneburger Damm midt i Ratzeburgs idylliske søland, tæt på Naturpark Lauenburgische Seen. Hotellet er indrettet i stilfuld, maritim stil, der spiller op til den naturskønne beliggenhed direkte ved vandet, og drives af et team af værter, der lægger vægt på personlig og gæstfri service.

Hotellets restaurant har åbent alle ugens dage fra kl. 12.00-14.00 og 18.00-20.30, mens caféen dagligt fra kl. 14.30-17.00 byder på hjemmebagt kage og friskbrygget kaffe.

Til afslapning har hotellet desuden en solterrasse med udsigt over søen samt et wellnessområde med sauna, hvor kroppen kan finde ro efter en dag ved vandet.

Fra velkomstaperitif til candle light dinner
Miniferien byder på to overnatninger i dobbeltværelse af Superior-kategori med morgenmadsbuffet hver dag fra kl. 07.00-10.30. På værelset venter badekåber og tøfler, så I kan gå direkte fra værelset til hotellets sauna og dampbad, som I frit kan benytte under hele opholdet.

Om aftenen bydes der velkommen med en aperitif i restauranten, og en af aftenerne kan I se frem til en 4-retters candle light dinner inklusive en flaske vin - en stemningsfuld ramme om en romantisk aften ved søen.

Ønsker I at nyde morgenen lidt længere, er der mulighed for gratis sen udtjekning efter ønske og indtil kl. 14.00.

Sådan bor I
I bor i et af hotellets meget rummelige Superior-værelser med direkte udsigt til Küchensee samt egen terrasse eller altan.

Værelserne har en kaffe- og testation, så I kan nyde en kop i ro og mag med søen som udsigt, og er udstyret med enten badekar eller bruser. Flere af Superior-værelserne ligger i stueplan med direkte adgang til hotellets græsplæne og badebro, så I er tæt på vandet, når I har lyst til en gåtur langs bredden.

Domkirke, søvandringer og museer på øen i søen
Ratzeburg er bygget på en lille ø i søen af samme navn, og hele den charmerende bykerne kan udforskes til fods eller på cykel lige uden for hotellets dør. Byens vartegn er Ratzeburger Dom, en romansk teglstenskatedral fra 1154-1220, som I kan besøge på egen hånd eller på en guidet rundvisning.

Langs Küchensee snor Kurparkens stier sig gennem grønne omgivelser, hvor svaner og ænder holder til, og en rolig gåtur her er en oplagt måde at starte eller slutte dagen på. Kulturelt byder byen desuden på Barlach Museum, der er viet billedhuggeren Ernst Barlachs ekspressionistiske kunst, og Kreismuseum Herzogtum Lauenburg, der fortæller egnens historie i en herregård fra 1700-tallet.

Det siger gæsterne om Der Seehof
På HolidayCheck får Der Seehof en flot score på 5,3 ud af 6 og en anbefalingsgrad på 97 procent baseret på 239 anmeldelser, hvor gæsterne især fremhæver den vidunderlige beliggenhed direkte ved søen, hotellets charmerende og personlige præg samt den imødekommende service.

På Tripadvisor giver gæsterne hotellet 4,2 ud af 5 baseret på 185 anmeldelser, hvilket gør det til det højest vurderede af byens hoteller, og her roses særligt de komfortable værelser, den lækre morgenmadsbuffet og det venlige personale.

Læs mere om Der Seehof