Forkæl jer selv med et skønt ophold i den hyggelige ferieby Marielyst, inklusiv middag, bobler og meget mere.
Hotel Nørrevang emmer af idyl og ligger midt i et af Danmarks smukkeste naturområder, med blot få hundrede meter til den brede strand i Marielyst. Med sin charmerende bindingsværksbygning og den fredelige have skaber stedet en perfekt ramme for afslapning og ro.
Hotellets historie strækker sig tilbage til 1500-tallet, men i dag byder det på opdaterede faciliteter med respekt for historien. På trods af moderniseringen har Nørrevang nemlig bevaret sin oprindelige sjæl og stemning, hvilket rammer lige i hjertet på gæsterne.
Hyggen starter med det samme
Når I ankommer til charmerende Hotel Nørrevang, starter hyggen med det samme. En lille flaske bobler venter på jer i receptionen ved ankomst og der serveres kaffe og kage fra kl. 15-17.
Restaurant Nørrevang - Aftenbuffet med masser af forskellig fisk og kød
Hos Restaurant Nørrevang stræbes der efter at skabe mindeværdige madoplevelser. Menukortet tilpasses løbende for at afspejle tidens trends og sæsonens bedste råvarer, så der altid kan serveres friske, kreative og velsmagende retter.
I dette ophold kan I se frem til en veltilberedt aftenbuffet med masser af forskellig fisk, kød samt salater og gode kartofler. Velbekomme.
Bo på nyrenoveret dobbeltværelse og dejlig morgenbuffet
Værelserne på Hotel Nørrevang kombinerer en moderne, rustik indretning med hotellets historiske charme. Dobbeltsengene er klargjort med allergivenligt sengetøj for at sikre optimal komfort. Hvert værelse er udstyret med en fladskærm, gratis wi-fi og eget badeværelse, så I har alt, hvad I behøver for et bekvemt og afslappende ophold.
Efter en god nats søvn, kan I stå op til en dejlig morgenmadsbuffet, inden turen går hjemover med genopladet batterier og masser af energi.
Oplev Marielyst og Falsters mange muligheder
Marielyst er kendt for sin fantastiske strand, som er blandt Danmarks bedste. Den brede, hvide sandstrand og det lavvandede vand gør stedet ideelt til en afslappende dag ved vandet, sjov og leg, eller en fredelig gåtur langs kysten.
For golfentusiaster ligger Marielyst Golfklub lige i nærheden af hotellet. Her kan I spille på en 18-hullers par 71-bane, der er velegnet til både erfarne spillere og nybegyndere, samt en Pay & Play-bane, hvor også ikke-golfspillere kan prøve kræfter med sporten.
Vil I udforske mere af Falster, kan I tage turen sydpå til Gedser Odde, Danmarks sydligste punkt. Her kan I nyde en fantastisk udsigt over Østersøen, se det charmerende Gedser Fyr og opleve den imponerende panoramaudsigt fra Gedser Vandtårn.
Sætter I kursen nordpå, kan I opleve bylivet i Nykøbing Falster, som byder på hyggelige shoppingmuligheder og gode spisesteder. Byen huser også Guldborgsund Zoo & Botanisk Have, hvor både børn og voksne kan blive klogere på dyreliv og planter. Vil I møde endnu mere eksotiske dyr, kan I fortsætte til Krokodille Zoo i Eskilstrup. Her kan I opleve krokodiller og alligatorer fra hele verden.
Læs mere om Hotel Nørrevang
Læs mere om Marielyst mange muligheder