2 nætter i A2-lejlighed for max. 7 personer.
Ophold i perioden:
1/11-21/12 2017 +
1/1-15/3 2018
Tillæg for fredag og lørdag nat: Pr. lejlighed kr. 115 pr. nat. Afregnes direkte til Ribe Byferie. Familiehygge i Ribe – gælder også i efterårsferien!
Tag hele familien med på miniferie hos Ribe Byferie med 2 overnatninger i 4-stjernet ferielejlighed samt adgang til tropisk badeland og meget mere.
Familietur fuld af oplevelser
Glæd hele familien med et par dage i middelalderbyen Ribe. Her er der plads til både kulturelle oplevelser, shoppingture, besøg i badeland og meget mere.
Opholdet inkluderer:
• 2 x overnatninger i lejlighedstype A2 for op til 7 personer.
• Forbrug af el, vand og varme
• Internet
• Slutrengøring
• Entré i Ribe svømmebad (2 km)
• Entré til svømmestadion med tropisk badeland (30 km)
• Café med varme drikke
• Legerum med PS2, bordtennis, lego mv.
• Legeplads, boldbaner og petanque
En dejlig lejlighed
Lejligheden er indrettet på 68m2 + altan, og er fordelt på 2 etager. I stueetagen findes entré, køkken, stue med enkelt eller dobbelt sovesofa, badeværelse samt soveværelse med dobbeltseng. På 2. etage er der et værelse med 3 enkeltstående senge.
Køkkenet er med komfur/varmluftsovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine, kaffemaskine, el-kedel, diverse service samt TrippTrapp barnestol. I stuen er der TV/radio og telefon, og til alle boliger hører en hyggelig gårdhave eller altan med havemøbler. Alle boliger er udstyret med gratis trådløst hotspot. Desuden er der røgfrit miljø i alle boliger og fællesfaciliteter.
Ved ankomst er der 1 karklud, 1 viskestykke, 2 opvasketabs, håndsæbe, shampoo, lille pose kaffe, 2 tebreve og 1 rulle toiletpapir. Husk derfor selv at medbringe sengelinned og håndklæder (kan lejes), køkkenrulle, toiletpapir, kaffe- og tefiltre, karklud samt hvad I ellers har brug for i forbindelse med opholdet.
Danmarks ældste by
Der er intet som at mærke historiens vingesus, og hvor skulle dette kunne mærkes bedre end i Danmarks ældste by?
Der er rig mulighed for at gå på opdagelse i Danmarkshistorien, når I besøger Ribe. I kan f.eks. besøge:
• Stærenes luftballet Sort Sol kan opleves frem til 27/10. BOOK TUR SAMMEN MED OPHOLD
• Byens betagende vartegn: Ribe Domkirke, hvor man bl.a. kan nyde udsigten fra Borgertårnet
• Museet Ribes Vikinger, som fortæller, hvordan det hele startede i år 700
• Ribe VikingeCenter, hvor vikingetiden levendegøres (åbent indtil 31/10)
• Det nye store Vadehavscenter, med multimedieshow om dyreliv og stormfloder.
• Den imponerende og unikke kunstsamling på Ribe Kunstmuseum, som byder på dansk
guldalderkunst.
Ribe har selvfølgelig også et hav af spændende spisesteder og butikker, så det er bare med at tage hinanden i hånden og udforske den smukke, historiske by sammen.
Spøgelser, kaffebord og Peters Jul
Ribe byder på god stemning og masser af oplevelsesmuligheder hele året rundt!
I oktober og november kan I f.eks. komme med på Ghost Walk eller nyde det sønderjyske kaffebords glæder på Gram Slot. I november er der julemarkeder på slottet.
I december kan I opleve “Peters Jul i Ribe”, hvor byen fejrer højtiden med stemningsfulde julemarkeder, musik, gadeteater, udstillinger og meget mere.
Se arrangementskalenderen her.
Stol på det gode ry
Ribe Byferie har gennem årene fået flere awards og udmærkelser på diverse onlineportaler. Stedet er kendt for sin høje standard og gode service.